Jannik Lunn er født 11. april 1944. Er uddannet i papir en gros-firmaet L. Levison Junr. Var fra 1966-1999 ansat på forskellige forlag, hvor han besøgte boghandlere over hele landet og fortalte dem om de nye bøger.
Var i mange år journalist på branchebladet BogMarkedet, hvor han skrev om, hvad der foregik i bogbranchen og desuden skrev om nye udgivelse. Derudover interviewede han en række branchefolk og forfattere. I dag redigerer Jannik Lunn siderne Byens Bøger i Københavneraviser, hvor han også anmelder nyudgivelser.
Fra 1991-2003 var Jannik Lunn formand for BoghandlerKlubben (i dag Foreningen De Gyldne Laurbær). Her laurbærkransede han 12 danske forfattere fra Leif Davidsen i 1992 til Jakob Ejersbo i 2003.
Jannik Lunn er meget brugt som interviewer på bogmesser, specielt BogForum og Krimimessen.
Han har i 2000 udgivet bogen Hvor er Ulysses - han er lige gået til frokost (med anekdoter fra bøgernes verden).
Rejser sammen med Kåre V. Poulsen rundt til landets biblioteker, hvor de fortæller om Årets Bøger. (Læs mere om det i rubrikken Årets Bøger).
Endelig holder Jannik Lunn foredrag om Bøgernes Verden med bl.a. anekdoter om egne oplevelser - krydret med frivillig og ufrivillig humor blandt bogfolk - boghandlere, forlæggere og forfattere.