Jannik Lunn var journalist på branchebladet BogMarkedet fra 1999-2014. Inden da over 30 års erfaring fra diverse forlag. Har rejst land og rige rundt et par gange om året og solgt bøger til landets boghandlere. Arbejder hver anden lørdag og i travle perioder hos sin hustru Marianne Withen i hendes boghandel, Boghandleren Godthåbsvej på Frederiksberg. Har holdt foredrag for flere af de store boghandlerkæders medarbejdere om sæsonens bøger og været koordinator ved større forfatterarrangementer. Var i 12 år (1991-2003) formand for BoghandlerKlubben og laurbærkransede i den periode 12 forfattere. Kunne høres i Smutvejen på P4 med anbefalinger af nye bøger, så længe det program eksisterede.